En stor del af fritiden i vores hjem handler om musik, og selv om jeg ikke er aktiv udøver på det felt, så har jeg det ganske godt med det. Min mand er derimod særdeles aktiv som udøvende musiker på amatørplan, og det har han været, siden vi mødte hinanden for nu snart 25 år siden.
Dengang spillede han i et rockband, og jeg må indrømme, at jeg som ung pige faldt pladask for ham, da jeg første gang så ham på scenen med en elektrisk guitar, som han supplerede med sin sang. Han var helt tydeligt bandets mest fremtrædende medlem, og hans udseende og sikre optræden på scenen gjorde, at jeg bestemt havde hård konkurrence i mit arbejde på at score ham.
Men jeg løb af med sejren, og godt to år efter vores første møde blev vi gift, fordi jeg var blevet gravid med vores første barn.
I de unge år flirtede Poul ofte med tanken om at blive professionel musiker, men han var da heldigvis fornuftig nok til at gøre sin uddannelse som edb-programmør færdig, og da han hurtigt efter færdiggørelsen af sin uddannelse fik et godt job, som han oven i købet trivedes rigtig godt med, blev det nok udslagsgivende for hans valg af karriere. Han fortsatte med sit gode arbejde og valgte at fortsætte som amatør indenfor musikken.
I årenes løb har Pouls musiksmag ændret sig, hvilket vist i øvrigt ikke er særlig unormalt. Den hårde rock, som han spillede de første få år af vores liv sammen, er senere blevet afløst af lidt blidere toner, og i nogle år var han helt vild med country genren, som i parentes bemærket også passer perfekt til hans lidt rustne stemme.
Han har spillet sammen med mange forskellige musikere, og han har selv skiftet mellem forskellige musikinstrumenter utallige gange. I perioden med countrymusikken spillede han skiftevis på banjo og guitar, men den tidligere elektriske rockguitar blev skiftet ud med en anden type med en helt anden klang.
Når jeg selv skal sige det, så var det i tiden med countrymusik, at jeg nød Pouls musikalske udfoldelser mest, for jeg har også altid selv holdt meget af den genre, og jeg synes, at der er virkeligt mange melodiøse og smukke numre indenfor genren.
Her i de seneste år har Poul kastet sig over jazzmusikken med stor iver, og det er især bebop, han kan lide at spille sammen med tre andre. Det stilskifte har også fået Poul til at kaste sig over et nyt instrument, som han ikke tidligere har spillet på. Han er nemlig begyndt at spille på trommer, og ifølge ham selv er han langt om længe havnet på den rette hylde med hensyn til musikinstrumenter, og man kan da også tydeligt se på ham, at han nyder det i fulde drag at sidde ved sit tromme sæt og sikre, at de øvrige musikere i jazzbandet holder den rigtige rytme. Poul mener selv, at han musikalsk er nået til vejs ende med jazzen, men lur mig om han ikke på et tidspunkt skifter genre igen.
