På mine børns skole har der i denne uge været projekt om stenalderen og det har simpelthen været rigtig godt og lærerigt både for børn og voksne. Hele skolen har deltaget i projektet på tværs af klasserne og eleverne har både bygget miniature byer, lavet våben, mad osv osv.
Bl.a har det med maden har været meget fascinerende. Der har eleverne nemlig fulgt de principper, der gør sig gældende for den nye og meget populære stenalderkost. Sådan meget kort fortalt går det ud på, at man må spise grøntsager, kød, nødder og frugt, men f.eks ingen mælkeprodukter, kornprodukter eller forarbejdet mad. Jeg var selv meget overrasket over, at man ikke må spise kornprodukter. Jeg troede, at korn var noget, der altid havde eksisteret her i Danmark, men det har det åbenbart ikke. I stedet kan man vælge at lave en slags brød baseret på nødder osv. På den måde kommer man ikke til at savne brød.
For ligesom at bakke op om projektet, valgte vi også at spise stenaldermad hjemme hos os selv, hvor børnene så hjalp med at lave maden. Det var en rigtig god ide og det fik virkelig hele familien engageret i projektet. Vi spiser normalt forholdsvist sundt, men jeg kan godt mærke, at stenalderkosten altså alligevel lige er lidt sundere. Bl.a er jeg ikke nær så oppustet og sørme om ikke også min bedre halvdel har tabt sig en lille smule i løbet af ugen. Det når jo ikke at blive til en hel masse på bare en uge, men alligevel. Man kan også sige, at stenalderkosten minder meget om en almindelig proteinkur. Man skærer kulhydraterne væk og spiser en masse protein (kød) i stedet. På den måde vil kroppen forbrænde noget fedt hver gang, den skal optage kødet, fordi den ikke har nogle kulhydrater at hente energien til forbrændingen fra. I stedet henter den energien fra fedtdepoterne i kroppen og så taber man sig. Vægttab eller ej, så giver maden i hvert fald en stor følelse af velvære. Det har vi også kunnet mærke på børnene. De har bare været i hopla hele ugen og begge synes, at vi skal fortsætte den her nye livsstil med stenalderkosten.

Altid spændende med en god, sund og varieret kost. Al det forarbejdede mad, som vi har vænnet os til efterhånden, kan simpelthen bare ikke være sund for vores krop. Hvis man så samtidig kombinerer det med en god gang frisk luft og noget motion (kan kunne f.eks. prøve sådan en gang fodboldgolf her: http://nymarksminde.dk/fodboldgolf.php), kan man ikke være helt forkert på den 🙂