Selv om jeg er uddannet sygeplejerske, var det alligevel en helt ny verden at komme ind i, da jeg for syv måneder siden opgav mit job gennem fem år på vores lokale sygehus til fordel for et arbejde som sygeplejerske hos en øjenlæge her i byen – nemlig Øjenhospitalet Danmark.
Øjensygdomme er ikke et speciale, jeg tidligere havde beskæftiget mig med i mit arbejde – og heller ikke under min uddannelse – så der har været meget nyt at lære. Allerede ved ansættelsessamtalen gjorde øjenlægen det klart, at han ikke fandt det relevant at skulle bruge sin tid på at forklare patienterne om de sygdomme og behandlingsmuligheder, som er relevant for patienterne. Det skulle i stedet være en af mine væsentlige opgaver.
Derfor var det min opgave så hurtigt som muligt at sætte mig ind i de gængse øjensygdomme, som patienterne får diagnosticeret på klinikken. Det kunne jeg ikke have noget imod, for selv om jeg ikke havde noget særligt kendskab til øjensygdomme, har de faktisk altid interesseret mig en hel del.
Da min ansættelse var på plads, henviste øjenlægen mig til nogle instruktive bøger, jeg kunne bruge til at sætte mig ind i sygdommene og de mulige behandlinger. Han gav mig en liste over de forholdsvis få lidelser, som rent faktisk udgør mere end 90 procent af de sygdomme, patienterne kommer med.
Helt overordnet handler det først og fremmest om grå stær, som er en temmelig udbredt lidelse blandt især de ældre patienter. Øjenlægen havde nævnt for mig, at jeg fra en start burde bruge mest tid på at sætte mig ind i netop den sygdom, fordi den udgør hovedparten af de sygdomme, patienterne kommer med.
Derfor koncentrerede jeg mig om at studere de behandlingsmuligheder, der findes for folk med den sygdom, og ikke mindst hvor patienterne kan blive behandlet. Det er nemlig sådan, at min egen øjenlæge ikke selv udfører grå stær operation, fordi han ikke selv føler sig ordentligt klædt på til at agere kirurg.
Derfor er en af mine opgaver på klinikken at hjælpe patienterne med at finde frem til, hvor de hurtigst kan få udført den nødvendige operation. Der er naturligvis en vis ventetid i det offentlige system, men mange patienter vil gerne selv betale for behandling på en privat klinik for på den måde at springe køen over.
Det er også min opgave at vejlede patienterne i de muligheder, der knytter sig til sådan en operation. For eksempel kan nogle patienter, der måske i mange år har været afhængige af at bruge briller hele tiden, slippe helt for det efter operationen. Det kan i nogle tilfælde klares ved, at de betaler for en multifokal linse af plastik, som opereres ind i øjet som erstatning for den originale linse.
Andre patienter kan efter en operation for grå stær nøjes med kun at bruge læsebriller, mens de kan slippe helt for briller til alle andre formål. Netop den slags muligheder i forbindelse med behandlingen får mange patienter til at vælge en hurtig løsning på en privat klinik, mens andre af økonomiske årsager vælger det offentlige system.