Hvordan får du den flotteste mest grønne græsplæne?

I løbet af foråret har du måske opdaget, at din græsplæne ikke er helt så pæn, som du håbede. Det kan være problemer som bare pletter, mælkebøtter og andet ukrudt og mos.

Her får du de gode tips

Heldigvis er der en række tips til, hvordan du får den flot igen.

En af de allervigtigste ting er, at du ikke går over gevind med plæneklipperen. Klipning en gang om ugen er som regel passende. Det gælder både i starten af vækstsæsonen, men også hen over sommeren. De første gange du kører med plæneklipperen, når foråret er kommet lidt i gang, er det vigtigt, at du ikke klipper græsset alt for kort. De fleste plæneklippere kan indstilles med hensyn til klippelængde og i starten må den gerne stå på 4-5 cm. Grunden til at din plæneklipper helst skal indstilles til denne længde er, at det stresser græsplænen, hvis du klipper den alt for kort, og græssets rodnet bryder sig ikke om det.

Sådan klarer græsset sig bedst

Hvis græsset får lov at have en vis længde, kan det bedre klare sig i kampen med ukrudt og mos. Plæneklipperen er også med til gøre kål på en del ukrudt. Dog kan det være nødvendigt at tage ekstra affære overfor mælkebøtter, som har en pælerod, som kan blive flere meter lang. Der findes specielle haveredskaber beregnet til at tage mælkebøtter op med, men en lille spade eller havegreb er også god at stikke ned ved siden af, så roden løsnes lidt. Nogle vælger også tage det lidt mere roligt og ser mælkebøtten, som en smuk gul blomst, der også har en plads i haven. Personligt har jeg de sidste år taget kampen lidt op, fordi jeg næsten havde flere mælkebøtter end græsstrå.

Det sidste pift

Noget som også er med til give græsplænen et flot udseende er, hvis den har en skarp kant ud mod bedområder. Du kan stikke kanten skarp med en spade en eller to gange om året. Nogle haveejere vælger også at have stenkant på bedet. Her der smart at vælge en sten, hvor du lige kan køre plæneklipperens hjul op på, så skal du ikke rundt med kantklipperen bagefter.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *